Inver House Distillers blev etableret i 1964 som et datterselskab i det amerikanske firma, Publicker Industries. Desværre gik det ned ad bakke for den skotske whiskyindustri i 1970’erne – og efter den amerikanske bestyrelsesformands død syntes Publicker at miste interessen for sit skotske datter-selskab. Som følge heraf blev malt- og korn-destillerierne i Airdrie overflødige og blev derfor lukket i henholdsvis 1985 og 1986.
Men efter leder-teamet overtog firmaet i 1988, og den skotske whiskyindustri generelt fik bedre tider, købte Inver House fem højt respekterede maltdestillerier inden for 9 år. Siden da er Inver House blevet stærkere og stærkere i sit ønske om at skabe et verdensomspændende marked. Dette konstante engagement blev påskønnet i 1992, da Inver House fik “the Queen’s Award for Export Achievement”.
I oktober 2001 påbegyndte Inver House et helt nyt kapitel, da firmaet blev købt af Pacific Spirit (U.K.) Ltd., et globalt drikkevarefirma med tætte forbindelser til Carlsberg Asia og TCC Group firmaerne. Det at man nu er en del af en større gruppe vil sikre firmaets fortsatte succes på et marked med stadigt stigende konkurrence.
I dag er Inver House et uafhængigt skotsk firma, der ejer fem destillerier – Pulteney, Balblair, Speyburn, Knockdhu og Balmenach – som hver i sær producerer sin egen single malt whisky, heriblandt Hankey Bannister, Old Pulteney og Speyburn.
Inver House nyder i dag godt af den centrale beliggenhed i Airdrie, hvorfra man er i stand til at servicere og forsyne hele det internationale marked med sine kvalitetsprodukter.
Inver House er internationalt kendt for sin høje kvalitet og sit store udvalg af varer, der udover whisky også omfatter gin, vodka og likør.
For yderligere informationer besøg: www.inverhouse.com