Denne Caorunn Gin med 41,8% alkohol er en skotsk luksusgin, som er produceret på whiskydestilleriet Balmenach i Speyside. Det er den eneste gin, der produceres i Speyside med naturlige og lokale urter. For udover de seks traditionelle og krævede krydderier for at man må kalde det en gin – enebær, koriander, citronskræl, appelsinskræl, angelicarod og cassia bark – indeholder Caorunn også fem lokale keltiske krydderier, nemlig rønnebær (Caorunn på keltisk), coul blush æble, lyng, porse og mælkebøtte. Alle fem lokale krydderier kan findes inden for 10 minutters gang fra destilleriet. Derudover består denne small batch skotske gin af ren kornspiritus og skotsk højlandsvand.
Whiskydestilleriet Balmenach er et af de ældste destillerier på egnen, så det var helt oplagt for dem at lave en ægte skotsk gin. Vand fra samme kilde som destilleriet bruger til sin whisky og korn fra de omkringliggende marker blandes og gæres i 1000 liters tanke, hvorefter det destilleres til kornspiritus, som destilleres yderligere 3 gange, hvorefter de i alt 11 forskellige krydderier tilsættes.
Alt bliver lavet med største omhyggelighed, så man får det bedst mulige produkt ud af det. Faktisk overholder Caorunn alle reglerne for at blive kaldt en ”London Gin”.
Det er en elegant gin af fineste kvalitet, destilleret på et specialbygget horisontalt kobberkammer kaldet Copper Berry Chamber, hvor ingredienserne ligger i bakker. Alkoholdampene passerer dette kammer og opsamler duft og smag før de kondenserer til koncentreret gin. Denne unikke destillation har været benyttet af Balmenach-destilleriet til gindestillation siden 1920’erne.
Caorunn Gin er meget velafbalanceret og har en helt klar og gennemsigtig farve, frisk duft af blomster, citrus og krydderier, fyldig, sprød og aromatisk smag med et delikat strejf af sødme samt en lang og behagelig eftersmag, som er en anelse tør. Et unikt produkt, der er sammensat til perfektion.
Den kan drikkes rent eller med tonic – evt. serveret med en tynd skræl af et rødt æble på kanten af glasset.
Caorunn Gin er inspireret af keltisk tradition, skabt fra og af det keltiske landskab – og det er en smag, som skal prøves…