Denne Hinch Irish Whiskey Craft & Casks er produceret i en meget begrænset mængde og har været lagret 11 måneder på egetræsfade, som tidligere har været brugt til øl, nemlig Whitewater Brewerys Imperial Stout.
Det har resulteret i en skøn whiskey, som er fyldig med masser af lækre noter af mørk chokolade, espresso og karamel med et diskret og helt perfekt strejf af sødme.
I duften fornemmer man helt klart mørk chokolade, honning og egetræ samt et strejf af citrus, appelsin og vanilje. Derudover er der også noter af kaffe, blomster og urter samt et lille strejf af frugtsødme.
Smagen byder på fylde og silkeblød tekstur med noter af ristet malt, espresso og karamel. Derudover er der markante noter af mørk chokolade og lakrids samt en behagelig bitterhed, som på helt perfekt vis afbalancerer maltens sødme.
Eftersmagen er lang og meget tilfredsstillende med noter af både chokolade og kaffe samt lidt krydrede noter af sort peber og vanilje. Derudover fornemmes en lille smule bitterhed, der bidrager til den behagelige og forfriskende eftersmag, der efterlader en med et smil på læben.
En unik og moderne whisky, der er produceret med stolthed i County Down.
