Tequila er en mexicansk brændevin, som fremstilles af saften fra blå agave. Rooster Rojo produceres på Fabrica de Tequilas Finos, som ligger i byen Tequila i staten Jalisco i Mexico. Producenten startede i 2000, men har til huse i en smuk gammel kolonibygning fra 1923, og producerer en lang række forskellige tequila-serier.
Rooster Rojo Tequila er produceret af 100% blå agave i byen Tequila i Mexico, og den findes i flere forskellige varianter, bl.a. denne Ahumado.
Rooster Rojo Ahumado er dobbelt destilleret og har været lagret minimum to måneder på egetræsfade. Den blå agave, der er brugt til denne tequila, har været over 48 timer i en underjordisk ovn, som fungerer ved hjælp af opvarmede sten og speciel brænde.
Det er en helt unik tequila med flot farve samt delikat duft af røget træ, læder, grønne æbler, pærer, karamel og ristet agave. Smagen er kompleks, fyldig og nøddeagtig med noter af agave og krydderier efterfulgt af en koncentreret, men samtidig varm og let røget eftersmag.
Perfekt som shots, men også særdeles velegnet til flere forskellige cocktails – se opskrifter på www.roosterrojo.com